Alpakkagarn i flere farver fra MAMA garn og uld
MAMAs alpakkagarn fawn
MAMAs alpakkagarn sort
MAMAs alpakkagarn chokoladebrun
MAMAs alpakkagarn Sand
MAMAs alpakkagarn Lysegrå
MAMAs alpakkagarn Mørkegrå

MAMAs Alpakagarn

Normalpris 140,00 kr
Stykpris  pr. 
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

MAMAs Alpakagarn

Dette lækre alpakagarn fra MAMA garn & uld er finspundet garn af 100% ubehandlet uld fra danske alpakaer. Da garnet er ubehandlet, er farverne på vores alpakagarn baseret på dyrenes naturlige farver, hvilket også betyder at garnet er helt uden kemi og farvestoffer. Garnet fås således i disse flotte og naturlige farver. Garnet føles dejlig blød og får en smuk glans i dine strikke projekter. 

Alpakaulden fra MAMA garn & uld er indsamlet hos danske alpakaavlere, der arbejder målrettet mod at få den bedst mulige uld. Den indsamlede uld er spundet i Skåne. Bæredygtighed og dyrevelfærd er i fokus i hele værdikæden ved produktion af dette lækre garn. 

Fibrene i alpakagarn er tyndere og mere glat end fibrene i fåreuld. De grove dækhår, der somme tider er hos alpakaer og som kan kradse, er frasorteret, og kun det allerbedste uld er sendt til spinderiet. Alpakagarn giver den samme varme, som tykt garn fra fåreuld, og er naturligt temperaturregulerende. Alpakagarnet er derfor også rigtig godt til børn og babyer, da garnet både er blødt og behageligt at have på, og samtidig giver den nødvendige varme. 

Du kan læse mere om MAMA garn & uld her.

Detaljer: 100% ubehandlet alpaka uld fra danske alpakaer

Producent: MAMA garn & uld

Vægt: 50 gram

Løbelængde: 130 meter

Pindestørrelse: 3,5 - 4,5 mm

Strikkefasthed: 22 M x 30 R = 10 x 10 cm

Vaskevejledning: Håndvask


Det skal du være opmærksom på når du strikker med ubehandlet uld

Garnet fra MAMA garn & uld er 100% ubehandlet uld og produceret i ganske få partier af gangen. Derfor skal du være opmærksom på følgende, når du strikker med ubehandlet uld:

Stalden følger med

Råulden er grundigt sorteret i hånden og kartet i flere omgange. På trods af det, kan der forekomme enkelte rester af hø- og halmstrå i garnet. 

Vi anbefaler, at du fjerner dem med det samme mens du strikker, da stråene kan være vanskelige at pille ud, når dit strikkeprojekt er færdigt.

Dyret bestemmer farven

Da fibrene ikke udsættes for kemisk blegning eller farvning, kan der være mindre nuanceforskelle i de enkelte garnnøgler. 

Vi anbefaler, at vinde alle garnnøgler op fra start og skifte mellem garnnøglerne, som hvis du skulle strikke striber. På den måde smelter farvenuancerne sammen på en naturlig melering.

Garnet har elevatorvægt

Da MAMA garn & uld gør brug af mindre spinderier hvor små spindemaskiner benyttes, spindes garnet ikke lige jævnt som ved de store industrispinderier i udlandet. 

Dog er løbelængden altid den samme, så du skal ikke være bekymret for at løbe tør for garn i utide, selvom det enkelte garn kan være lidt lettere end et andet. 

Dit strik udvider sig i brug

Da uld er et elastisk materiale, vil det vokse sig længere over tid. Hvis du ønsker at minimere det, skal du strikke en smule mindre end dine færdige mål og spænde dit strik grundigt ud efter vask.

Husk at uld er naturligt smudsafvisende og bliver slapt hvis det vaskes for tit. 



/* OBS jeg har indsat dette */