Bæredygtighed

Bæredygtighed er fundamentet for SommerGarn. 

For os er bæredygtighed at være i balance med vores omkringliggende miljø, med fokus på vores indvirkning på de naturlige omgivelser, vores kunder, partnere og samfund.

Vi arbejder for at alle led i forsyningskæden indenfor garnproduktion gøres mere bæredygtig. Dette forudsætter at vi som forbrugere og forhandlere er mere bevidste om, hvad vi køber og støtter, samt sætter krav til at vores leverandører tager hensyn til mennesket, dyrene og miljøet.

Vi har derfor nøje udvalgt vores produkter og leverandører baseret på denne filosofi. Vi har et udvalg af produkter, der møder de behov vores kunder har i dag, uden at gå på kompromis med evnen til at imødekomme fremtidige generationers behov. 

Vi sender alle vores produkter i bæredygtige materialer og bruger primært genanvendte papirposer frem for plastik til forsendelse. Vi tilbyder også emballage fra RE-ZIP for at støtte et cirkulært forbrug af vores emballage.

Vores produkter er lavet af rene, naturlige materialer, hvor størstedelen af vores udvalg enten er GOTS certificeret, økologisk eller produceret på genbrugsfibre. Vi ønsker at gøre det transparent hvilke certificeringer det enkelte produkt har, hvorfor vi under hvert produkt beskriver under hvilke forhold produktet er produceret.

Vores mission er at udfordre den traditionelle tilgang til produktion og forbrug indenfor tekstilbranchen, ved at sælge produkter af høj kvalitet, med lang holdbarhed og med en holistisk og bæredygtig tilgang sætter naturen og mennesket i fokus før profit.

Vi gør dette, så du som forbruger kan handle ud fra dine værdier og have en bæredygtig tilgang til forbrug.