Cowgirlblues
Hvem er Cowgirlblues?
Vi er vilde med garnet fra Cowgirlblues, da det er af høj kvalitet og utrolig lækkert at have på.
Deres garner er dog i dag ikke GOTS certificerede eller økologiske, som de andre garner i vores sortiment.
Vi har dog fortsat valgt at have dem i vores sortiment, da bæredygtighed for os også handler om at hjælpe med at udvikle lokalsamfundene, hvor garnet produceres og farves.
Selvom Cowgirlblues endnu ikke har de velansete certifikater, gør de utrolig meget for at have en bæredygtig produktion, og yder en stor indsats i udviklingen af nærområdet. Derudover arbejder de løbende på at minimere deres negative indvirkning på miljøet.
Vi ønsker at støtte deres arbejde med at udvikle nærområdet i Sydafrika, og hjælpe dem på vej til at få de velansete certifikater indenfor bæredygtig garnproduktion.
Hvad gør de i dag?
Hos Cowgilrblues har de en lang række initiativer for at have en bæredygtig produktion og indfarvning af garn.
- Kvinder fra lokalområdet ansættes under "fair trade" ligende forhold, for at skabe udvikling og beskæftigelse i nærområdet.
- Medarbejderne har ordentlige og gode arbejdsforhold
- Garnet kommer fra lokale dyreavlere, hvor fårene og gederne går frit rundt uden indhegning
- Dyrene udsættes ikke for mulesing
- Stort fokus på minimering af vandforbruget og så meget som mulig af vandet genbruges. For at minimere vandforbruget i indfarvningen, har de en 25.000 liters regnvandstank, der benyttes, derved minimeres forbruget af drikkevand i produktionen.
- De benyttede farvestoffer er azo-fri og efterlever de Europæiske sikkerhedsstandarder
- Der eksperimenteres løbende med naturlige farvestoffer i produktionen. Dog har de nuværende alternativer andre negative indvirkninger på miljøet, da det kræver store mængder bark, blomster eller rødder, som også anvendes til fødevarer i nærområdet. Der testes dog løbende for andre bæredygtige alternativer og når kvaliteten er derefter implementeres de i produkterne.
Hvis du vil læse mere om deres koncept, kan du besøge deres hjemmeside her.